Fra Rune Engelbreth Larsens blog: Humanisme.dk
Det er med stor glæde at jeg den seneste tid har mødt flere og flere kritiske stemmer rundt omkring på nettet. Stemmer der via blogindlæg, kronikker og artikler forholder sig til det politiske Danmark.
Konservative og Ventre deltager i en politisk sandkasse-leg hvor Dansk Folkeparti udstikker reglerne. Mudderkast og udokumentarbar propaganda er tilladt. Badutspring kan foretages og foretages i stor stil, for at rette danskernes opmærksomhed mod problematikker der ikke eksiterer.
Senest med det famøse Burka-udvalg. Hvorfor i alverden skal vi bruge ressourcer og ikke mindst penge fra den slunkne statskasse på et ikke-eksisterende problem? Som Rune Engelbreth Larsen skriver, skulle vi måske hellere forbyde vendekåber.
Eller sagen om irakerne. Ret skal være ret mener mange af de danske politikere. Hvis man har fået afvist sin asylsag, så skal man udvises. Det de egentlig mener er at uret skal være ret. Med retten (loven) i hånden, fralægger politikerne sig deres ansvar. De har ansvaret for at varetage landets interesser og lovgive ordentligt. Det undrer mig at selvsamme politikere ikke har problemer med særregler eller tilføjelser, hvis det tjener deres formål. Men når det handler om noget så udefinerbart som anstændighed, forsvinder evnen, eller måske rettere viljen. Og herunder ansvaret.
Bl.a. derfor glæder det mig at finde Facebook gruppen: “Danmarks Løver - modstandsbevægelsen mod DF’s besættelsesmagt” En gruppe der beskriver sig således:
“Dansk Folkeparti er besættelsesmagten; vi er modstandsbevægelsen.
Enhver, der aktivt protesterer imod Kjærsgaards forlorne danskhedsindustri og hendes neonationalistiske korrekthed er en del af modstandsbevægelsen.
Enhver, der gør op med berøringsangsten og afviser den apatiske bagatellisering af Dansk Folkepartis svøbe, er en del af modstandsbevægelsen.
Vi hverken kan eller vil acceptere, at landets historiske arv og ånd eller nutidens danske medborgere ufrivilligt tages til indtægt for snæversyn og ensretning, hver gang Demagogisk Folkeparti fører sig frem som »danskernes« og »danskhedens« talerør, skønt et altovervældende flertal aldrig nogen sinde har stemt på dem.
Derfor denne modstandsbevægelse for os, der har fået nok af Dansk Folkepartis dominans. Derfor denne gruppe på tværs af køn, herkomst og indkomst, farve og tro, ideologi og parti.
Derfor denne modstandsbevægelse, der ønsker flere humanistiske aftryk med endnu større eftertryk på kulturkampen.”
Gruppen opstod efter en kronik i politiken hvor jeg med stor begejstring læste bl.a. dette:
“(…) Og som oplæg til kravet om at komme i regering og sætte sig tungt på dansk kulturpolitik har Pia Kjærsgaard senest bedyret, at hun »kaster op over Klaus Rifbjerg & Co.«.
Vi er trætte af at se vort land smurt ind i Kjærsgaards opkast, der daglig siver ned over spalterne i landets aviser og får luksuslancering i TV-avisen og TV 2/Nyhederne.
Vi er trætte af at se Pia Kjærsgaard marchere gennem medieverdenen som enevældig majestæt, der truer hjemmeværnets øverstbefalende til lydighed, ministre til følgagtighed og kritikere til tavshed.
Vi er trætte af hendes sorte skole og dens smagsdommeri, der tilsviner eksperter, hvis ekspertise hun er for arrogant til at respektere, og som foragter kunst, der ikke lever ned til et påtaget rindalistisk mediestunt.
Vi er trætte af hendes konformitet og kynisme, der dæmoniserer og sygeliggør mindretal med ’forkert’ tro, herkomst og seksualitet.
Men vi er først og fremmest trætte af de mange politikeres medløberi, som giver hende al denne magt i stedet for at trække en linje i sandet og fastslå, at nok er mere end nok.
Og vi er hamrende trætte af alle dem, der bukker og skraber, så snart Pia Kjærsgaard viser sin smækfornærmede mine over det mindste kritiske pip.
Vi har fået nok af mikrofonholdere, der ikke tør stille kritiske spørgsmål, men serverer partiets foragt for ildestedte medborgere lige så uskyldigt som dagens vejrudsigt.
Vi har fået nok af kommentatorers kujoneri og mediebossers berøringsangst, der har tabuiseret den enkle sandhed, at Dansk Folkeparti er den største trussel mod Danmark og Danmarks sammenhængskraft.”
Og jeg kunne ikke være mere enig! Derfor har jeg nu meldt mig ind i Facebook gruppen. Både for at vise min støtte, men også for at udveksle tanker, holdninger og ideer med de mange andre medlemmer, der alle har meget forskellige baggrunde. Her er der ingen ensformighed eller ensretning.
Derudover vil jeg forsøge at deltage i flere debatter online. DF-vælgere fylder alt for meget på bestemte sites, og det er nu tid til at de møder andre mennesker med andre holdninger. Det er tid til at læserne på disse sites, ser andre holdninger og ønsker for fremtiden. Mest af alt, er det tid til at sige fra overfor uanstændighed og uansvarlighed og i stedet råbe et højt JA! til Danmarks Løver!
